Min interesse for granit
Interessen og fagligheden har jeg fået gennem bl.a. mit mangeårige arbejde med beton og fjeldundersøgelser. Min erfaring har jeg fra arbejde med støbning af betonfundamenter til vandkraftværk i Grønland. Interessen for sten, fjeld og granit er blevet stærkere af 10 år i Grønland, hvor meget af min fritid og arbejdstid foregik på fjeldet med at studere forskellige former for granit.
På Grønland har jeg i mange år eksperimenteret med betonens anvendelsesmuligheder og styrke. Samtidig har jeg været fascineret af de fantastiske stenformationer, som boring i og brydning af fjeldene afdækker. Kombinationen af beton og granit har været en drøm, som jeg har realiseret, fordi de to materialer i struktur, farver og styrke klæder hinanden. Granitten løfter og understøtter betonen og giver muligheder for nye dimensioner. Den slebne granit udstråler en fantastisk kraft og styrke, som jeg nyder at få del i, når jeg arbejder med materialet. Jeg vil gerne være med til at andre kan få del i denne kraft og styrke ved at eje en brugsgenstand, som dem jeg producerer.
Jeg lægger vægt på at tilbyde samarbejde om kreativt design, der matcher individuelle krav til granittens farvesammensætning og kreation. Det er min intention at skabe et unikt design til hver enkelt kunde, så de individuelle ønsker kommer til udtryk gennem det færdige resultat.
|
|